Sidevisninger

mandag den 26. september 2011

Søndagstur


Jeg sidder på Hovedbanegården, vinden bider i knoglerne og kulden kan mærkes ind bag jakken. Smøgen hænger fra overlæben og vippes idet jeg tager endnu et sug. Jeg mærker røgen sive ned og jeg puster ud i røgringe. Jeg trækker computeren frem - vil forsøge at fordrive tiden inden bussen kommer. Min plan er simpel - jeg tager bussen et enkelt stop, så jeg kommer ud af byen og så skal jeg ud og blaffe til hist og her.
... Simpelt.

Folk går forbi det gennemsigtige udstillings lokale af et venterum som jeg befinder mig i. Fra min position kan jeg observere menneskerne der går forbi. De travle forretnings-typer der skal videre på en hellig søndag, de løbende unge der er ved at komme for sent til bussen. Forældrene der siger farvel til den unge knæjt der skal op på efterskole igen. Den lidt ældre fyr der står for sig selv og pulser i de sidste sekunder inden bussen lukker i. Den unge mor der har barnet på skulderen imens hun kigger på bustiderne. Den unge alternative med hørebøfferne trukket ned og med ét er han lukket ude af denne verden. Pigen, med alt for meget sminke i ansigtet og i for høje stiletter, der giver en høj klik lyd for hvergang de rammer jorden.

Min tankestrøm bliver afbrudt af døren til venterummet der går op. Ind kommer en lyshåret pige. Et enkelt hej - og har du noget imod jeg ryger bliver der sagt. Jeg læner mig tilbage - lader musikken spille sagte ud og fylder rummet. Jeg skriver on/off på et andet indlæg og prøver at samle tankerne, selvom kroppen er smadret efter fodboldkampen i går.

Hun spørger til bustiderne for 200S'eren, og jeg svarer prompte.

En ven skriver over Fjæsen og 10 minutter senere er min planer ændret - jeg skal lige nå og sige farvel.
Jeg sidder nu og snakker med den lyshårede pige. Hun ved åbenbart godt hvem jeg er, men jeg har ingen idé om hvem hun er. Det viser sig at hun kender mig igennem en veninde - så blev verden da lidt mindre.

Det minder mig om en interessant teori kaldet 'Six degrees of seperation': Simpelt betyder det bare at alle mennesker kan forbindes via. en ven der kender en ven.
Vi forsætter med at snakke indtil 200S'eren skal til at afgå. Da hun er smuttet pakker jeg mine ting og går op og venter på min kammerat.

En time senere - efter at have kørt rundt med min kammerat, bliver jeg smidt af på Østerbro, nu skal jeg hjem. Frem med skiltet og på med smilet, det er bidende koldt.

Der går et par minutter, jeg når og kværne en smøg da den første bil holder ind.

Jeg sætter mig ind og opdager at det er en ung, flot kvinde der er chaufføren. Hun kan tage mig til Skave - så langt så godt. Hun snakker allerførst med hendes søster over mobilen, og søsteren lyder ikke til at være alt for glad og har vist også en forventning om at jeg er en morder - men jeg svarer pænt at jeg ikke lige kan finde min hobbykniv... Derefter går der ikke lang tid før vi har en god samtale igang og jeg lærer da også at hun har egen salon på Kongen Nytorv, i en alder af 22 år - stærkt gået! Hun fortæller at mit hår er sundt og tykt og hun ikke ville have noget i mod at lege med det. Vi udveksler numre og aftaler at ringes ved. Hun smider mig af på Frederiksberg og jeg benytter mig lejligheden til at smutte forbi en tank for at købe noget chokolade. Der går ikke lang tid før jeg igen står fremme med skiltet og nu med en plade Ritter-Sport i munden. Bilerne suser forbi men jeg når netop lige at spise nogen bidder færdig før den næste holder ind.

Jeg sætter mig ind og hvad ser jeg? Det var endnu en kvinde der havde holdt ind!

Vi snakker og kort efter var verden blevet endnu mindre - da jeg finder ud af at begge hendes børn havde gået til hos BTK. Så resten af turen forgik med at snakke om BTK, dets ansatte, klubben og alt hvad det nu inkludere.

Hun er (heldigvis for mig) så sød at jeg bliver kørt hele vejen til døren.

Så dét var dét.
Min søndags tur, for et par mdr. tilbage.
kort fortalt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar