Massemordere & psykopater

'Er du slet ikke bange for at blive slået ihjel?'
Det spørgsmål har jeg nu fået en del gange og jeg vil blot bruge dette indlæg til at forklare hvorfor jeg ikke er bange for det.

Okay, den allerførste gang indrømmer jeg gerne at der sneg sig et 'hvad nu hvis...' ind i mine tanker da den første holdt ind. Men de tanker blev jo gjort til skamme i det jeg begyndte at snakke med ham. Hvorfor er det så lige at vi får den der 'hvad nu hvis...' Jeg tror jeg har svaret: vi er bange. Vi er bange for det at springe ud i noget nyt og tænke 'går den, så går den!'
Vi er bange for at møde nye mennesker - og hvorfor er det så lige vi er det? Det er jo det mest naturlige, at møde og lære nye mennesker at kende. Det udvider vores, og ikke mindst deres horisont. Men vi er bange fordi medierne har skrevet om hvergang det gik galt for en blaffer - så sent som i forrige sommer i 2010 (dog gik det ikke galt for blafferen, tværtimod)
http://www.sn.dk/Rasende-blaffer-knuste-bilrude-i-kvindes-ansigt/Frederikssund/artikel/74823

Det er artikler som dem der skræmmer folk fra at tage chancen, hvilket er en skam - for det er jo et enkelt stående tilfælde. Og de nævner ikke engang at manden er psykisk syg i overskriften. Så hvad nu hvis du så denne overskrift i forbifarten? Den giver dig jo ikke lyst til at tage den næste blaffer du ser op.
Dog vil jeg ikke sige det er ufarligt, der er en risiko - ikke en stor en. Men den er der - ligesom med alt andet. Der er risikoen for at du kan blive skudt hvis du går udenfor døren og du kan risikere diverse ting ved at blaffe - hvad end om du er pige eller dreng. Derfor skal man have hovedet med sig når man blaffer!
Når en bil holder ind kan du meget hurtigt aflæse om hvorvidt du føler dig tryg ved situationen, ved manden eller damen. Har du ikke lyst til at stige ind i bilen er du jo altid mere end velkommen til at sige nej tak. Det acceptere folk jo.
Hvis du nu er kommet op med en og du begynder at føle dig utryg ved situationen er det jo ikke værre end foreksempel at sige en lille hvid løgn om at du har glemt noget på den sidste rasteplads og om han ikke lige kan holde ind. Hvis det går helt galt har du en telefon på dig, du kan lade som den vibrere og så tage den. Snak lidt, lad som om det er din Mor eller Far. Sig du er kommet godt af sted - at det er en flink mand/kvinde i en grøn/gul/blå/regnbue farvet -indsæt bilmærke her-. Hvis det nu er en lastbil kan du altid lige nævne det firma han arbejder for (ting som det skal du lige ligge mærke til inden du stiger ind). På den måde får du ligesom chaufføren til at tænke det nok ikke er sådan en god idé, da folk ved du er ude og blaffe.
Men igen, og det kan ikke nævnes nok, skal man have hovedet med sig, noget sund fornuft og styrken til at sige nej hvis du føler dig utryg ved personen der holder ind.

Så nej, jeg er ikke bange for at personen der holder ind slår mig ihjel. Faktisk holder de jo ind fordi de har lyst til noget selskab - et nyt input. Så bare snak, slap af og lær at nyde selskabet af nye mennesker. Du ved aldrig hvor det kan bringe dig hen.