Roskilde' 2007

Jeg er overbevist om at jeg har fået tildelt mig min helt egen dag.Ulykkes dag. Dagen før Roskilde 2007. Også selvom det kun har været 2 gange. Året før blev jeg brændt af, stod uden lejr i nogen dage, og pisset op og ned af ryggen af 'venner'. I året 2007 kom jeg næsten for sent til mit første tog grundet en billet automat der ikke kunne lide Visa Elektron med minus, og missede det sidste tog mod Roskilde (igen af samme grund) og måtte tage det næste alene. Selvfølgelig ville DSB heller ikke se nogen af de billetter jeg havde stresset og løbet med enormt tunge tasker for at få.
Da jeg ankommer til Roskilde møder jeg dem jeg skulle have fulgtes med, og hygger lidt med dem. Men de har ikke travlt med at stå i kø til at få armbånd (da de havde arbejder armbånd) så jeg missede også bussen, og måtte gå hele vejen.

Men akkurat som året før tegner tingene sig heldigvis bedre hen ad vejen. Jeg møder mine venner fra SKUM, Kris/Krislingen og Signe/Jappy. Vi er enda så heldige at få svenskere som nabo lejr. En fast camp der tilsyneladende altid har opholdt sig tæt Øst indgangen, ved navn Hotel Bastardos. Med sære svenske navne som Ola (kilt klædt, og ikke bange for at bevise han ikke gik imod kilt traditionerne ang. undertøj), Pär, Dick og Andres (ikke Anders) og ægtepar så svenske de havde Mummi trolde på deres vielsesringe, lære vi dem at kende og bliver fine venner.Nogen dage senere hvor pølz/salami er ankommet er vejret perfekt at lufte mit hjemmelavede ræve kostume. I al den tid jeg har brugt på at lave den, har jeg haft det mål at posere med det foran Djurenes Rätt/Anima boden. Responsen var dog lidt tør, kun en svensker kom og spurgte om jeg ville være medlem, og da jeg desperat ledte efter gratis klistermærker, kom kommentaren 'Så skal der pelses...' hvilket ikke helt passede mig. Ved en af de andre boder stod der en høj fyr med runde briller, en rød og hvid stribet strikket tophue, og matchende trøje og en Find Holger bog under armen, da (sansynligvis hans venner) udklædt som henholdsvis Turne Soll, Bjørnebror (kun en af dem), en primitiv andersand og en hjemmelavet Tigerdyr, stormende imod ham råbende 'VI HAR FUNDET HOLGER!'. Men jeg fandt ligesindede! En svensk giraf og frø, en bjørn der angreb mig, og en anden svensk bjørn og kakkelak, og en biolog der absolut skulle irettesætte mig i at ræve åbenbart ikke spiser insekter. Vi fandt Kimmi/Beautifugl's lejr med luksuriøs udstue i form af en skrå pavillon og store presenninger, hvor vi fandt Pokémonen Bubblemonster, som kunne lave bobler ud af sin snabel. Det var yderst imponerende!
Da vi gik hjem, mig i meget skæv tilstand, begyndte den første regn at falde. Den dag kom Sascha også, hvortil Kris og Signe havde lavet t-shirts hvorpå der stod 'Jeg er ædru med Sascha' da hun havde hepatitis og ikke måtte drikke... så meget. Sascha fik også en, hvorpå der stod 'Jeg er Sascha'.. Forbudet mod alkohol blev ikke just overholdt, men det så nu også pænt ud med ædru t-shirtende, i kontrast med en ramme øl under armen. Sascha forsvandt dog ret ofte fra lejren. Undskyldningen var altid at hun var ude at hore.

Men regnen stoppede desværre ikke foreløbig, og der begyndte at blive tendens til en del mudder, når flere tusind mennesker går flere gang frem og tilbage på de samme meget våde græsmarker. En ting mange af os havde svært ved at kunne forholde sig til. Pølz tog hjem, men kom senere tilbage, men sov hjemme. På torsdagen var mudderet så slemt, og så dybt at det hele steg mig til hoved. Jeg troede selv jeg havde valgt nogen gode trave agtige sko at tage med, da jeg året før fik vabler af kopi all-stars sko fra Netto, og skarve mærker af gummistøvler (så grundet traume, tog jeg ikke gummistøvler med dette år - noget jeg senere skulle fortryde grusomt!) men disse sko gik jo kun til anklerne. Og mudderet gik til over anklerne. Så jeg måtte liste mig på tå, og gå enormt store omveje for at undgå den dybe mudder, jeg til sidst følte jeg havde udviklet en form for angst for, da jeg fik et sug i maven, som når man skal ud i det kolde dybe vand for første gang, hver gang jeg skulle pasere noget lidt for dybt smattet mudder. Som Ola ofte udtalte det; The famous Roskilde smat.
Berømt eller ej, jeg havde kun ét par tørre bukser tilbage, og havde det inderligt dårligt rent psykisk. Jeg ville hjem, og det var bare nu! Jeg ringede lidt frem og tilbage til mine forældre (som næsten aldrig tog den) og da jeg fandt nogen tog tider, og gik ud af mit telt, mødte jeg som altid nogen af svenskerne, der spurgte hvordan jeg havde det. De havde nok bemærket at jeg havde hængt en stor del med hoved de seneste par dage. Jeg konfronterede dem om at jeg ville hjem, fordi jeg ikke kunne klare mere mudder. Men nææh nej, jeg skulle blive. Så jeg blev imod min egen vilje hevet med ud på eventyr, med retning mod koncertpladsen. Måske også meget godt, at jeg i det mindste lige skulle se Björk inden jeg tog afsted, da 1500 for et stofarmbånd er en dyr sag, kun for at opleve mudder og Roskilde druk i 5 dage.

 Svenskerne gav mad, og vi lyttede på en svensk digter i Spoken Word, Andres fik lavet en henna tattoo i panden med påskriften 'Being a girl rocks', da 'tatovøren' tog overpris hvis hun skulle lave dem på hans røv, hvor han egentlig helst ville have den. Til sidst stod mig og Dick og lyttede til Björk i regnvejr. Og tænk engang, det var faktisk rart! Med lyden af Björk, og de mange fine farver fra Orange scene, så var regnen pludselig ikke så slem mere. Jeg fandt desuden tilfældigvis et par gummi støvler i min størrelse, og fik lov at låne tørt tøj af Andres. Så alt var pludselig godt igen. Og eftersom Trentemøller jo spillede dagen efter, blev jeg jo nød til at blive. Og thank God for at jeg gjorde det! Det var simpelthen en af de aller fedeste koncerter jeg har været til nogensinde! Og aldrig har jeg headbanget og danset så intenst engageret til elektronica før.
Bagefter gik vi hen for at se en tør Queens Of the Stoneage koncert, hvor Pølz mødte nogen gamle gym kammerater, som vi fulgte med til druk. De havde et meget sært kampråb lydende 'KØD KØD! HURRA!'. Nogen af dem blev bange for mig da jeg af venlighed præsenterede mig ved navn. Pludselig blev jeg klar over ulempen ved at hedde Marc, da det jo ifølge militær er fjenden.

 En anden dag går jeg rundt på pladsen og keder mig, som så mange gange alene, da folkene fra min lejr ofte forsvinder fra mig, dels fordi de står op før mig, og dels fordi de skal til koncerter jeg ikke gider, eller møde nogen privat eller ligende. Efter aftensmad møder jeg tilfældigvis nogen jeg har set før, og kender gennem Kris og de andre, og bliver tilbudt at komme forbi deres lejr og få en øl. Hun fortæller vejen, men da jeg er kommet ned i min egen lejr for at lægge mit mad grej, har jeg allerede glemt hendes direktioner, men prøver mig frem. Jeg bliver stoppet af en lejr med vejfest, der råber til alle forbi passerende at de skal danse til musikken (techno musikken) hvilket jeg selvfølgelig gør, og dernæst slår mig ned. Som alm. høflige civiliserede mennesker vi er, præsentere jeg mig som de andre ved navn, hvortil en af fyrene beklagende udtaler 'Jeg hader fandeme bare drenge der hedder Marc' hvilket jeg undre mig over, da der kun er omkring 9 danske drenge der hedder sådan. Få sekunder efter udtalelsen ser han så, at vi har mødtes før.

 Senere kommer der 2 norske piger, som vi snakker lidt med. Jeg har længe gerne vil lære norsk, og prøver at snakke med dem, og en af dem prøver at lære mig lidt ord og forskelle fra norsk til dansk. Senere følger jeg med dem ned i deres lejr, hvor deres norske venner virker undrende over hvorfor de har slæbt en dansker med. Alligevel kunne jeg mere af Kaizers Orchestra end de kunne.

 Dette var dog en af dagene inden den store regnbølge faldt. Jeg fik derfor aldrig rigtig besøgt deres lejr siden, indtil jeg en aften i meget stiv tilstand, og denne gang udstyret med gummi støvler og derfor frygtløs for mudderet, begav mig ud i den mørke mulm for at finde et norsk flag på en hvid pavillon. Jeg fandt den ikke, men på vejen hører jeg i mørket nogen piger, og nogen råber 'JEG ELSKER DIG!' i min retning. I min tilstand, og mest spontane respons råber jeg tilbage 'JEG ELSKER OGSÅ DIG!', hvortil et spørgsmål lyder om vedkommene må få et kys. 'Jaja' svare jeg bare, og pludselig bliver jeg stormet af 4-5 piger som vil have et kys. Grundet min meget skræmte og overrasket reaktion, går de fleste tilbage igen, men den sidste pige der blev stående fik et kys på kinden, og kigger derefter småtøvende og også en anelse betvivlende, i forsøg på om hun måske skulle kysse mig på munden også. Det gjorde hun dog ikke, men efter at blive afvist fra at socialisere mig ved deres fest, bliver der råbt adskillige skældsord efter mig, da jeg går vidre.
På sidste dagen, efter at have pakket min taske, tisset af, og fundet en lille pakke rugkiks frem fra tasken som morgenmad, går jeg som dagligt over til svenskerne for at sige godmorgen og socialisere mig. Jeg bliver budt på rødvin af Ola, og senere får jeg stukket en Jim Bean whiskey i hånden, samt en cola og noget is. Min morgenmad bestod ikke så meget af kiks mere. Lettere fuld tog jeg med nogen af flickarne til The Ark koncerten, hvilket faktisk var ret fedt. Især fordi forsangeren crowdsurfede. De bød også på mad, et sted hvor der er 3 gange så meget tzatziki som der var ciabatta, så jeg til sidst åd ren tzatziki med en gaffel. Det var min mave ikke så glad for. Jeg havde stadig The Ark på hjernen da jeg var kommet hjem, og fik et iskoldt bad hos mine forældre, da jeg havde glemt de ikke havde fungerende varmt vand. Havde jeg taget et bad i fællesbadet, havde det jo været det samme alligevel.

 Gennem dagene fik jeg samlet lidt små usammenhængende citater og ligende i min notesbog (som Sascha (eller var det Anna?) misforstod som 'Thi nu for jeg spøger').. Her er et uddrag:

 Pige fra et tilfældigt telt råber sørgmodigt: Hvorfor tissede jeg også i mit telt?!

 I et forsøg på at sove hører man mange forskellige ting derude, på en 'campingplads' der aldrig rigtig sover. En sætning jeg aldrig kunne få til andet, eller mere meningfuldt var 'Der er slik på min sovesvamp'.

Desuden kom Anna (en anden fra lejren, som slæbte en irriterende engelsktalende engangsknald iført sort plasticsæk) allerede første dag hjem til lejren, for at begynde at strippe.
Næste gang hun strippede for lejren overfor os, der konstant plager om at vise patter, fik vi dog scoret 2 øl på det, og gik derefter hen og hørte et band vi ikke kendte (the Sounds) hvorefter hun igen fandt et knald.
AGF og Loumo er faktisk bestemt ikke af vejen når man er lettere skæv. Så mange fine farver Astoria har.