Fordomsfuld og/eller hykler

Fordomme har jeg masser af og DET er ellers politisk ukorrekt så det batter. Men det er vel også politisk ukorrekt at være en hykler. Alle som benægter deres fordomme er vel hyklere? Findes der mon et 100% fordomsfrit menneske, i doubt it!? Mød to tilfældige af mine fordomme:

Fordom 1. Den lykkelige luder findes ikke. Alle ludere er ulykkelige, forsømte og på spanden følelsesmæssigt. Jeg tror ikke engang på undtagelsen som bekræfter reglen. Mine modstandere påpeger ivrigt, at jeg jo ikke bare kan ignorer de prostituerede kvinder når de udtaler sig om hvor fint det er.
”De har ret til deres frie valg” min reserverede bare numse. De er jo netop ikke fri, de er slaver. En overvægt af dem er vokset op med misbrug og overgreb, de har fået overtrådt deres grænser hele deres liv. Derfor har de reelt ikke et frit valg, kun et betinget valg. De piger blev svigtet i deres barndom og vi svigter dem nu. En stor procentdel af dem bedøver sig med stoffer for at undgå at få for meget virkelighed i hovedet. Forståeligt!

Jeg syntes vi skal sende en tanke, til alle de ludere som LIGE NU, er ved at vaske sig i en pause mellem to kunder. og forestille os at det er lige det de gerne vil med livet, at de glæder sig til at det ringer på døren igen om lidt. Forestille os hvor mange gange i dag de skal vaske sig, gøre sig klar til at den næste tilfældige mand kommer for at blive tømt. Bilde os selv ind at de reelt har et valg! Ved jeg bedre end dem, hvad der er godt for dem? Ja, det føler jeg faktisk at jeg gør!

Fordom 2. Jeg har tilbragt et par dage af min vinterferie i Lalandia. Der kan vi tale om fordomme. I min omgangskreds er Lalandia nærmest tabu. Der var lynchstemning på min Facebookwall, da jeg modigt erklærede mit forehavende. Jeg havde selv en ide om at vi nok skulle købe matchende joggingtøj for at blende ind. Den fordom var det rene vand, i forhold til mine venners udmeldinger. Fx, ”Lalandia er Danmarks største urinslæde”…!

Jeg tog af sted med oprejst pande og smilende drenge. Jeg kom hjem med smilende drenge og nye fordomme. Alle i Lalandia er overvægtige og fede. Danmark, fjern omgående momsen på frugt og grøntsager, sæt tunge afgifter på chips, pommes og majonæse. Dels for de menneskers egen skyld og især for deres ungers skyld. De søde tykke børn bærer ikke selv ansvaret for deres fejlernæring, de får skyhøje BMI tal med i ufrivillig vuggegave. Fedmeepidemien kommer til at koste samfundet en formue og hvem skal finansiere ædegildet dagen derpå? Ved jeg bedre end dem, hvad der er godt for dem? Ja, det føler jeg faktisk at jeg gør.

Bonusfordom. Har du nogensinde spekuleret på hvilken stamme alle dem med tribal tattoos er medlem af? Det er Lalandia-stammen. Det er også dem, hvor drengene af helt uforståelige årsager har en lang tynd fletning i nakken. Hvorfor?

Og inden du lyncher mig, så husk at også du har masser af fordomme, du skal nu vælge om du også vil være en hykler!

Det at være overfladisk VS Det at være sig selv

Det er findes simpelthen ikke noget værre i min verden end overfladiske mennesker. Med overfladisk, mener jeg her, at de kun fokuserer på overfladiske ting og har en gennemgående ligegyldig facon som hverken viser den mindste medindlevelse eller medfølelse for eller med andre mennesker. Jeg kan slet ikke forholde mig til det, at en person har en overfladisk væremåde, facon eller facade. Hvis jeg skal vælge, så foretrækker jeg dog en person med en overfladisk facade eller facon, for der kan man i det mindste ane en person bag facaden. Den gennemførte overfladiske væremåde skræmmer mig. Det er nok tanken om, at der måske slet ikke er en person bag alt det overfladiske. For overfladiskhed er alt det, som jeg altid selv har kæmpet imod. Jeg har altid selv kæmpet for, ikke at være overfladisk og blive eller være mig selv. Altså mig selv, som jeg virkelig er og bør være autentisk. Bør skal her ikke forstås idealistisk eller moralsk, men som den person som jeg virkelig er inde i mig selv. Som Søren Kierkegaard skriver:

"Det Store er ikke at være Dette eller Hiint, men at være sig selv og dette kan ethvert Menneske naar han vil det."

Og dette at kunne være sig selv står i skarp kontrast til at være overfladisk. Overflade er en facade, som folk bruger som et skjold, men skjoldet beskytter ikke kun mod dårlige oplevelser, men trist nok også mod gode oplevelser. Folk bliver tit skræmt, hvis man er for direkte. Jo mere overfladiske, de selv er, jo mere skræmmende virker ens mangel på overflade. Men det kan være svært at være sig selv, for der er mange mennesker som kan påvirke én i negativ retning væk fra ens autentiske selv. Ubehagelige oplevelser og jantelov er nok de bedste eksempler på, hvorfor det kan være svært at være sig selv bevidst og være sig selv. Men det er noget, som man må kæmpe imod hele livet, for der kommer desværre nok aldrig et øjeblik, hvor det er slut med ubehagelige oplevelser eller jantelov. Jo, måske når man dør, men da vi stadig ingen viden har om, hvad der sker ved døden, så kan døden ikke være målet. Målet må derfor være kampen for at blive sig selv autentisk. Det er en kamp som måske aldrig slutter helt og som tager tid, uanset hvem man er. Det er en indre kamp om at opnå indre ro, selvsikkerhed og selvværdsættelse. En indre kamp om at lære sig selv at kende og værdsætte det man erkender. Den vigtigste kamp i livet, for før man kæmper, så kan man heller aldrig føle lykke. Det er det mest fundamentale ved mennesket - det at ville sig selv og ville lykken. For først når man kæmper for at blive sig selv, kan man erkende sig selv og blive sig selv bevidst. Og først når man erkender sig selv, kan man acceptere sig selv, som man virkelig er. Og først når man accepterer sig selv, så kan man begynde at elske sig selv. Og først når man elsker sig selv, så kan man elske andre. Og først når man elsker andre, kan man føle lykke og blive lykkelig. For uden lykke giver livet slet ingen mening. Der findes ikke nogen anden ydre mening med livet, end den mennesket selv tillægger livet. At tro andet er selvbedrag. Lykke kommer indefra, direkte fra sjælen, hjertet eller selvet om man vil. Lykke er meningen med livet. At være overfladisk er at bevæge sig væk fra sig selv og derved også væk fra muligheden for at være lykkelig. Derfor har jeg ingen forståelse for mennesker der er overfladiske eller vælger overfladiske liv. Jeg kan virkelig ikke forstå det. Det både skræmmer mig og gør mig virkelig ked af det, når jeg ser, hvordan nogen mennesker helt bevidst vælger et liv som aldrig nogensinde kan gøre dem lykkelige. Jeg forstår det ikke, men jeg har også måtte indse, at jeg ikke kan gøre noget ved det, uanset hvor ærgerligt jeg syntes det er, at de spilder deres liv på ligegyldighed.

Desire fuels the fire

Uh, for jeg smelter... Bliver til en pøl af blod, pis, snot, slim, bræk... Jeg må redde mig selv. For ingen andre kan. Jeg er alene. Komplet alene. Tænd ild til mig og se mig smelte - det er mere menneskeligt end at lade mig flyde rundt i overfladen, kæmpende for mit liv.

Jeg er i live, men er død... Jeg misunder de døde, og jeg har medlidenhed med de levende. Man skulle tro, at jeg efterhånden havde lært det... Efter alle de gange... Har jeg intet lært. Fortvivlelse. Måske er det bedst at være ligeglad? Ilten opsluger mig, gør mig levende, og jeg ønsker det ikke. Brænd mig med lidenskab: det vil gå hurtigere.

Jeg føler intet, og dog så meget. Frygter fremtiden, hader fortiden. Skal jeg gemme mig? Løbe væk og gemme mig? Nej. Den slags er for kujoner. Du forsøger at lede mig i fordærv, du forsøger at få mig til at gøre de ting, jeg ikke vil. Du er der altid, holder øje. Viser dit frygtindgydende ansigt, når jeg ser mig i spejlet: øjne så sorte som kul, hud så grøn og brun som mug og råd, mund så skræmmende med den sorte tunge og de lange tænder. Du gør mig bange. Men du er der, hver gang jeg ser mig i spejlet. Du er altid efter mig.

Hvad tænder mænd på?

Ja, det spørgsmål kan jo besvares meget kort. Mænd tænder på kvinder. (En stor del af os i hvert fald).

Men det bliver der jo ikke meget blog ud af. 

For at behandle emnet med en vis opmærksomhed, er vi næsten nødt til at have fat i modstykket til det spørgsmål her. Hvad tænder mænd ikke på?

Og også, hvor utroligt det end lyder, at mænd er forskellige og derfor har forskellige præferencer.
Enig – Det lyder absurd. Ikke desto mindre er det sandt. (Jeg kan se kvinderne for mig, gribe deres forskellige chick-lit fortællinger med et desperat udtryk i øjnene. ”Det står der sgu da ikke noget om?!) 

Udover de differencer der måtte være hos det mindre fantasifulde køn, i forhold til hvad vi finder sexet eller usexet hos en kvinde, er der helt klart nogle faste faktorer jeg er temmelig sikker på de fleste mænd vil give mig ret i. 

Stive kvinder
Her befinder vi os ikke i en gråzone. Kvinder der drikker sig halvsnaldrede til en komsammen er ok. Det er også i orden, når en lettere beruset kvinde beder om at blive puttet. Hvad enten hun er din kæreste, eller et nyt bekendtskab.
Men når kampstive Erna, der i øvrigt kunne være min mor, rager mig langt op i vaniljekransen bagfra, og i øvrigt er ved at tabe det ene af sine temmelig lange bryster ud af kjolen, hun også har glemt at tage op af trusserne bagpå, da hun var på tønden tidligere, og hvisker i mit øre at hun har lyst til at give mig mit livs ridetur, så stiger jeg af. (Nej, det er heller ikke i orden når hun er top lækker og skruet sammen som en havfrue bortset fra halen. Synes bare det andet lød sjovere.) 

Kvinder der drikker øl af flasken
Kald mig bare gammeldags. Måske hænger det sammen med at det som regel er i følgeskab af en skovmandsskjorte og evt. lædervest. Gerne siddende på en bænk i nærheden af købmanden. Det kan være i orden hvis alternativet er at hun skal hælde det ud i hænderne, men hun skal sat’me være feminin for at køre den hjem i go’ stil. 

Kvinder der klæder sig i forhold til den figur de havde da de var tyve
Med mindre de rent faktisk stadig har den, eller er tyve. Jeg har intet imod kvinder med lidt ekstra på sidebenene, tværtimod. Langt de fleste kvinder der hører til i den kategori kan have mere sexappeal end to af de meget slanke kvinder tilsammen. Men vælg dog for pokker tøjet ud fra din figur. Når en kvinde, der ellers kan være en rigtig sød og tiltrækkende en af slagsen, bærer en lille stram sommertop, der stopper lige over navlen, og redningskransen der hænger derunder evt. er tatoveret med ”Kitty”, så bliver jeg dårlig. Det ville være bedre om hun troppede op nøgen. Så er hun i det mindste konsekvent. Der er forskel på at have accepteret sin figur, og forstå at udnytte de forcer man har, og så helt have misforstået konceptet. 

Kvinder med alt for meget make-up
Make-up er godt. Lad os blive enige om det. Det giver kvinden mulighed for at fremhæve de features der gør hende smuk og tiltrækkende. Det giver hende også mulighed for at skjule de småting der måtte være opstået som følge af lidt for meget chips og fast food. Hvor ville jeg dog ind i mellem ønske at nogle mænd ville benytte sig af samme mulighed eller i det mindste acceptere at deres hud dårligt tåler 18 Faxe Kondi med tilhørende osterejer om ugen.
Men hvad er det der sker for trunten der anvender mere spartelmasse end en malelærling på sort arbejde?
Der er ikke noget værre end en date der smitter af. Det skulle da lige være at man ikke ved om hun er blevet forskrækket på vejen eller om hendes fritidsjob er at være klovnens kloge følesvend i cirkus, og at hun kommer direkte derfra. Desuden kan det betragtes som falsk varedeklaration hvis der er for meget manuel retouchering i skærmen, og man har til enhver tid som mand ret til at ophæve handlen når masken ryger. 

Konklusion
Hvis du er kvinde og undlader at drikke dig stiv i høkerbajere, klæder dig efter hvad der passer til din figur og undlader at male dig op til fastelavnsfest, så har du mulighed for at tænde en mand. Og så er det i og for sig ligegyldigt om du er høj, lav, bred, smal, intelligent, blank, mørk, lys, udadvendt, genert, bly, fræk, rig eller fattig. Om det så er den mand du ønsker at tænde der finder dig interessant, er ikke til at vide. Rent afslutningsvis vil jeg godt aflive en gammel myte: Mænd er ikke nødvendigvis mest interesseret i den kvinde de ikke kan få! Indrømmet – en smule ”jagt” kan være inspirerende, men der er grænser. Selv for mænd. 

Hvad er vigtigst i livet?

Et af de mest fundamentale spørgsmål, som man kan stille sig selv er: hvad er vigtigst i mit liv? Den høje selvmordsrate blandt lottovindere burde i sig selv være bevis for, at det ikke er penge. For selvom penge muligvis gør mange ting meget lettere i livet, så bliver man ikke lykkelig af penge alene. Et godt helbred og kærlighed har uden tvivl også en meget stor betydning for ethvert menneske, men det allervigtigste eller mest fundamentale (også for kærlighed) er en viden eller et kendskab til sig selv. Nemlig en viden om, hvordan man gør sig selv lykkelig. Intet menneske kan (alene) gøre et andet menneske lykkelig. Lykke kommer indefra. Hvad gør dig lykkelig? Det lyder måske umiddelbart som et meget simpelt spørgsmål og det er det også, hvis man kender svaret. Spørgsmålet er meget fundamentalt, da det tager udgangspunkt i, hvem man er som person. Selvbevidsthed eller en grundlæggende viden omkring sig selv er en helt grundlæggende forudsætning for, man kan tage de rigtige beslutninger og prioritere korrekt og hensigtsmæssigt.

Hvorvidt man kender sig selv godt nok og tager de rigtige beslutninger - kan man se ved at se på sin dagligdag. Bruger du din tid på de ting, som du finder mest vigtige? (Altså foruden de daglige gøremål, som du ikke kan være foruden.) Hvis ikke, så burde du måske overveje, hvordan du på en alternativ måde kunne bruge din energi mere hensigtsmæssigt i forhold til det, som du prioriterer højest. Det er altid væsentligt at stoppe op og overveje, hvorledes man kan forbedre ens muligheder for at opnå det, som man ønsker - ikke bare her og nu – men generelt i livet. Det er også meget vigtigt at lytte til sig selv og ens følelser, da de giver en værdigfuld viden omkring, hvordan man har det og hvad man ønsker. Følelser er ikke noget, som man skal kontrollere, men noget som man skal lytte til. Og selvom det helt sikkert er meget vigtigt at kunne se løven i spejlet - så er det mindst lige så vigtigt at kunne se killingen. Man kan lære rigtig meget om sig selv ved at lytte til de tilbagemeldinger, som man får fra andre mennesker om, hvordan de oplever én. Det er de færreste mennesker som rigtig lytter - de har en forudindtaget mening og venter egentlig bare på, at det skal blive deres tur til at sige noget igen (og det lærer man ikke særlig meget af). Man skal være åben overfor nye perspektiver. For selvom man taler med mange forskellige mennesker, så er der næsten altid noget nyt man kan lære, hvis man lytter nøje efter. Om ikke andet så kan man tit få en ny vinkel på et ellers velkendt emne.

Livet er en leg, men som enhver anden leg, så forudsætter det også visse regler og færdigheder. Jo mere bekendt, man er med reglerne, jo bedre muligheder har man også for at opnå succes. To meget vigtige faktorer for at opnå succes i livet er logisk og social intelligens. Den logiske intelligens øger sandsynligheden for, at man udnytter sine kompetencer på den bedst mulige måde, da man via sine logiske evner kan beregne og forudsige fremtidige scenarier og dermed få den optimale læring ud af sine fejltagelser. Ligeledes øger den sociale intelligens (som ofte er stærkt undervurderet i forhold til succes) også ens muligheder for at man kan begå sig optimalt socialt set og dermed optimerer ens muligheder for at få succes på andre områder. Jo bedre man er til at lære af sine fejltagelser, tænke logisk og begå sig socialt, jo større muligheder har man også for at klare sig godt – uanset, hvilket felt der er tale om. Arbejde, venner, uddannelse, kærlighed, familie, fritidsaktiviteter osv. osv. For jo bedre kendskab man har til sig selv, jo lettere bliver det også at følge sit hjerte, tage de rigtige beslutninger og dermed udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at man kan opnå sine drømme og forhåbentligt blive et lykkeligt menneske (det meste af tiden).

Vælg dig selv - når du vælger dit liv

Jeg undrer mig tit over, hvorfor mange mennesker er så sure og bitre? Når jeg betragter dem og deres liv, så syntes jeg, at de har masser at være glade og taknemmelige for i deres liv. Men hvorfor bruger de så al deres energi på at have ondt i en vis legemsdel over andre menneskers glæde? Frem for at gøre noget for at gøre deres eget liv bedre? Nogen gange føles det næsten som om, at det er forbudt at være glad. Man skal helst være sur – når man er voksen. Hvis man er glad, så er der straks nogen som bliver provokeret. Så skal man ned med nakken. Man må heller ikke tro på sig selv eller have en selvstændig mening. Det er næsten som om at selvtillid og glæde provokere visse negative mennesker. Jeg ønsker på ingen måde at være en negativ person, men det er nogen gange svært, når man omgås negative mennesker. Jeg har det også helt fint med, at det går godt for andre. Mærkeligt nok er den følelse ikke altid nødvendigvis gengældt. Sagde nogen jantelov? Eller et endnu grimmere ord er måske misundelse. Jeg er ikke misundelig på andres liv. Jeg er glad for mit liv. Det har jeg altid været - taknemlig for livet. Min fætter blev kun 9 år. Ergo er jeg en heldig person. Jeg har også svært ved at se, hvorfor andre mennesker skulle være misundelige over mit liv – jeg er hverken stjerne eller millionær. Men jeg er glad for mit liv. Jeg prioriterer også anderledes end de fleste andre mennesker. Jeg gør primært det, som jeg har lyst til – altså inden for rimelighedens grænser. Mange mennesker gør bare det, som de tror, andre mener, at de bør gøre. De får de jobs, som de tror, at andre mennesker ser som prestigefyldte. Uden at overveje, hvad de egentlig selv vil. De får det dyreste hus, børn osv. fordi andre gør det. Det skal man. Men hvem siger egentlig det? Hvad skulle pointen være i at gøre noget - hvis det ikke gør én lykkelig? Man skal kun vælge det, som gør en lykkelig. Man skal vælge det job, som man brænder for. Hvis man ikke kan få drømmejobbet, så må man arbejde sig hen imod det. Livet er desværre ikke nogen gavebod og sjældent heller helt retfærdigt. Men man kan altid stræbe efter noget bedre. Lykken er heller ikke altid det, som man først forestiller sig. Der er kun dig til at tage de rigtige og forkerte valg her i livet. Derfor skal man heller ikke bare acceptere, hvis man har taget et dårligt valg. Give op. Det er dig som aktivt vælger at blive ved med at leve med det dårlige valg. Så vælg dog igen. Vælg noget andet. Bare vælg noget. Frygten for at minimere udbuddet af valgmuligheder gør uhyggelig mange mennesker ulykkelige. Men vælg dig selv, når du vælger. Vælg det job, som du brænder for. Ikke det der nødvendigvis giver flest penge. Få børn, hvis du har lyst til at få børn. Fordi du har lyst til at bruge din tid sammen med børnene. Det har børn fortjent. Alt for mange mennesker får børn, selvom de dybest set ikke gider være sammen med dem. Eller endnu værre er dem som lever deres liv igennem børnene – ikke sammen med børnene. Børn har ret til deres eget liv og skal ikke have ansvaret for deres forældres lykke. Lykken er altid ens eget ansvar. Det betyder ikke, at vi ikke også har ansvaret for hinanden. Men ingen kan gøre en anden lykkelig – da kan man kun selv. Lykke kommer indefra. Derfor vokser sunde børn også op og får deres eget liv – uafhængigt af deres forældre. Derfor skal du altid huske dig selv, når du vælger. Det er det eneste, som du ikke vil blive utilfreds med i længden. Når du vælger en partner – så vælg en du kan være dig selv sammen med. En, som du kan leve sammen med - ikke dø sammen med. Men kærlighed kræver meget både engagement, tålmodighed og vilje til at gå på kompromis. Hvis du ikke evner at gå på kompromis - så er det måske bedre at leve alene. Hvorfor sårer en anden med din egoisme? Vigtigst af alt er det, at vælge ud fra, hvem du er. Men hvem er du så? Det ved kun du. Det kan kun du svare på. Det er et svært spørgsmål, hvis man ikke allerede ved det og et meget simpelt spørgsmål, hvis du gør. Hvis du ikke gør, så må du finde ud af det. Spørg dig selv, hvordan du har det? Hvis du har det dårligt, så spørg dig selv, hvordan du kunne få det bedre. Livet er ufatteligt kort, så hvad er det egentlig du spilder din tid på? Vælg dig selv, mens der er tid. Vælg dig selv, når du vælger dit liv.

Udadvendt versus genert

Først må jeg hellere lige understrege, at jeg godt er klar over, at udadvendthed og generthed ikke er modsætninger. For modsætningen til at være udadvendt er naturligvis at være indadvendt, hvilket vel dybest set er betegnelser for ens forhold til sig selv og andre mennesker. Altså i hvilken grad man kan lide at omgås andre mennesker og i hvilken grad man ønsker at dele sig selv og sit væsen med andre mennesker. Mens det er langt sværere umiddelbart at definere, hvad modsætningen er til at være genert. Mine nærmeste ser mig vist alle, som en meget udadvendt person og afviser derfor også nærmest automatisk, at jeg kan blive genert. Selv mine venner syntes, at antagelsen er latterlig - også når jeg selv hævder det. De afviser det, som om at jeg skulle have misforstået begrebet på en eller anden måde. Men jeg kan faktisk også godt blive genert, selvom jeg ellers er en meget udadvendt person. Når jeg taler om at blive genert, så må man ikke forveksle det med usikker, for det er bestemt ikke det samme, selvom de to fænomener minder meget om hinanden og muligvis også har visse fællestræk. For usikkerhed er en helt naturlig del af livet og derfor bliver alle mennesker også usikre før eller siden, hvis man altså ikke ligefrem lider af storhedsvanvid eller noget lignende. Hvor generthed forekommer mig at være et mere komplekst fænomen.

Jeg har tænkt lidt over, hvilken situation der egentlig ligger til grund for, at jeg nogle gange kan blive genert. For det er jo ikke så godt, at jeg ikke altid har 110 % styr på situationen. Men det er egentlig lidt svært at identificere, hvilken en situation som går forud, for at jeg bliver genert. Det eneste fællestræk jeg umiddelbart kan identificere i alle situationer er, at generthed altid hænger sammen med en eller anden umiddelbar form for selverkendelse og selvbevidsthed i forhold til en bestemt anden person. Den anden person må på en eller anden måde have en forudsat betydning for én. Men denne betydning behøver ikke at være baseret på følelser, for den andens persons betydning kan også være en slags repræsentant for noget andet, som har betydning for én. Men i det øjeblik den pågældende persons opmærksomhed vendes mod én, der opstår der en form for umiddelbar selverkendelse og selvbevidsthed. Altså opstår der en erkendelsesproces i netop det øjeblik, at man bliver genert. Hvor man i samme øjeblik både erkender den anden persons betydning (altså ens egne følelser) og samtidig også erkender den anden persons oplevelse og erfaring af én selv. Og dermed opstår der en slags objektiv og meget umiddelbar form for selverkendelse hos én selv af sig selv og sine følelser. Denne selverkendelse opstår kun fordi, at den givne person har en betydning for én (der er større end andre mennesker normalt har) og er baseret på oplevelsen af den anden persons erkendelse, erfaring og umiddelbare reaktioner på ens egen tilstedeværelse. Og det er netop denne erkendelsesproces som gør, at man bliver genert, men det forudsætter som sagt, at personen har en forudsat betydning for én. Det klassiske eksempel på generthed er derfor selvfølgelig også en forelskelse, da en forelskelse typisk vil kunne frembringe denne form for selverkendelsesproces.

Hvis en person er ekstremt genert overfor alle andre mennesker, så kan den ekstreme generthed vel i sidste ende føre til, at folk ligefrem bliver så indadvendte, at de fuldkommen isolerer sig. Hvorimod det andet ekstrem, hvor man aldrig bliver genert, vel enten må betyde, at man enten mangler selverkendelse (refleksion) eller at andre mennesker aldrig har nogen betydning for én. Jeg bliver sjældent genert, men når jeg bliver det, så er det for det meste også overfor folk, som jeg ikke kender særlig godt, men som jeg af en eller anden grund tillægger en betydning (for det meste, fordi jeg virkelig godt kan lide dem). Og derfor er det værste ved min generthed også, at jeg næsten er blevet FOR god til at skjule den. For derved kan folk hurtigt få det indtryk, at jeg enten bare er ligeglad med dem eller arrogant, da jeg jo opfører mig lidt anderledes end ellers. Hvilket naturligvis er det sidste, som jeg ønsker, at den pågældende person skal tro om mig. Mine venner hævder dog, som en slags trøst, at jeg aldrig virker ligeglad eller arrogant, så det håber jeg, at de har ret i. Men hvad ved de egentlig om det, for de kender mig jo kun som udadvendt, så de aner jo faktisk intet om, hvordan jeg er, når jeg er genert.

Har du været død?

Har du været død, eller kender en, som har været det og har berettet om oplevelsen, efter at være "vågnet op" igen?

Nærdødsoplevelse er en oplevelse, som mennesker har haft, når de har været livløse og døde i kortere eller længere tid, og er blevet genoplivet!

En ældre mand sidder en formiddag ved sin kræftsyge hustrus dødsleje!
Hun kan ikke tale mere, men kun bevæge hoved og øjne!
Den sidste formiddag, hun lever, lægger hendes mand mærke til, at hun får øje på noget, som hun følger med øjnene!

Da han ser i samme retning som hustruen, opdager han en skygge og identificerer straks denne meget tydeligt som Jesus!

Jesus går hen og tager hustruen i hånden, hvorpå hun dør, og synet forsvinder!
En 19 årig gut falder 13 meter ned fra et træ!
I det dramatiske fald oplevede han pludselig, at forlade sin krop, og se sig selv oppefra, ligge livløs på jorden under sig! En pige på kun 17 år, kom ud for en alvorlig bilulykke!
Hun forlod sin krop, og hængende 10 meter over ulykkesstedet, så hun sine venner kæmpe for hendes liv!

Millioner af mennesker verden over, har oplevet noget lignende, nemlig at sjælen lever videre efter døden!

Personer som har haft nærdøds-oplevelser - har været døde, men er blevet genoplivet, siger om fænomenet følgende:

Forandret følelsetilstand, fredfyldt, uden smerte og frygt!
Oplever en summende lyd og oplever sig adskilt fra kroppen, som de kan se fra et punkt over dem!
Klar bevidsthed og kan bevæge sig gennem vægge!
Er bevidste om en anden virkelighed, og bevæger sig hurtigt gennem en tunnel!
De drages mod et lys, som beskrives som blændende og af stor skønhed, uden at blænde!
Nogle oplever et alvidende væsen af lys!
De kan opleve et hurtigt, altomfattende tilbageblik i hele deres eget liv, i en tilstand udenfor tid og rum!
Nogle oplever en paradisisk verden af skønhed!
Nogle når en grænse, som de ikke kan eller må passere!
Der er ingen beskrivelser fra nogen, som skulle have passeret denne grænse!
Ved denne grænse beslutter de, eller bliver bedt om, at vende tilbage til livet!
Mennesker som har haft nærdødsoplevelser, er overbeviste om, at sjælen og bevidstheden fortsætter med at leve efter døden!

Sygeplejersker og sygeplejere af døende beretter om uforklarlige hændelser, hvor den døende ser ud som om, og i visse tilfælde endda fortæller, at vedkommende ser allerede afdøde familiemedlemmer stå ved siden af sengen, for at vente på den døende!

Heroverfor står ateisterne, med al deres videnskab og påstår, at indenfor den videnskabelige medicin, er nærdødsoplevelsen kun en forandring i blodgennemstrømningen til hjernen, hvad der kan give hallucinationer, når hjernen mangler ilt?

Sludder siger andre ateister, det er kun kemiske reaktioner og mener, at nærdødsoplevelser skyldes, at hjernen spiller sin ejer et puds, som følge af en overdosis kuldioxid i blodet?

Selv en meget skæpsis psykoanalytiker, havde engang en oplevelse, som gjorde ham mindre skæpsis!
Han var ved at dø af et hjertetilfælde, men fortæller bagefter, at han oplevede, at han befandt sig højt oppe i verdensrummet, hvorfra han kunne se jordkloden under sig!

Alt i alt ved vi altså stadig ikke, hvad "nærdødsoplevelser" er for en størrelse, ja vi kan ikke engang sige, hvad drømme egentlig er for noget!

Har vi en sjæl og bevidsthed, der overlever vores fysiske død, og som måske også var med os, før vores fødsel?

Er nærdødsoplevelser et glimt at sjælens og bevidsthedens udødelighed hos Gud?