Fra analog til digital

Blog-indlægget her kommer ud fra en kort samtale jeg havde med en kvindelig taxachauffør. Turen varede ikke mere end 10 minutter og jeg skulle egentlig også bare hjemad, da en kammerat stod og ventede på mig. Jeg snakker lidt om det at blaffe og vil give hende mit visitkort, idet hun så siger "Det er vel ikke noget med det der Facebook, vel? For det gider jeg godt nok ikke!"
Snakken var i sig selv måske ikke videre interessant da jeg ikke rigtig kunne få lov til at ytre min argumenter for-og imod brugen af Facebook, men endvidere blev jeg dog inspireret til at skrive et indlæg om netop 'Facebook' og mine tanker omkring dette sociale medie.

For hvad er det lige der gør at vi bruger Facebook?
Jeg kan fristes til at sige at det er den narcissistiske- og egocentriske-side af os, der blot hopper op og ned og klapper i hænderne for den opmærksomhed vi føler, at vi får idet en person trykker 'synes godt om'.

Konstant opdateres væggen. X og Y er nu i forhold – Seks synes godt om. Ny status opdatering fra H. "Hold kæft hvor var jeg stiv i går!!!" – Ni synes godt om. Ny status opdatering fra K. "Jeg hader mit liv :'(!" – Én synes godt om. Ny status opdatering fra L. "Har lige været i bad" – Tre synes godt om.

Det er noget helt nyt, at vi pludselig konstant opdateres med alt hvad der foregår i vores 'venners' tilværelse. Om end de har fået en ny kæreste, eller lige har kasseret den gamle. Vi får hele tiden at vide om det var en god, eller dårlig bytur. Vi ser billeder fra festen i fredags. En fest som man ikke engang selv var med til, men som 2 af ens bekendtskaber derimod var til. Vi bliver konstant opdateret med folks psykiske tilstand, hvorvidt de er glade, sure, fulde eller påvirket på anden vis af følelser eller omgivelser.
Vores sind bliver bombaderet med alle disse nye impulser i form af tekst, lyd og billeder. Pludselig ved vi alt om alle, og det vi ikke ved, er ikke kommet på Facebook endnu. Bommerten fra i fredags er ikke længere kun kendt af menneskerne til festen, men også resten af verdenen, da billederne af det kommer online om lørdagen.
Vi er simpelthen gået fra en analog tilværelse, hvor vi ellers kun blev opdateret via. De florerende rygter såsom "Har du hørt at ham og hende nu kommer sammen" "Hørte du hvad ham der gjorde i fredags", til en digital tilværelse hvor alle kan følge med i dit liv.
Pludselig er vi i centrum og vi kan dele alt med alle, og for den opmærksomhedskrævende er det som at være en pædofil i Bonbonland.

Med det skifte, hvor privatlivet er stærkt svindende, er jeg personligt kommet til et punkt hvor jeg tænker "Hvorfor skal jeg overhovedet vide det her?" – Når jeg kører på standby, og som en zombie kører ned ad væggen og imens jeg kort skimter opslagene fra de forskellige venner, kan jeg ikke lade være med at tænke – "Det er jo irrelevant for mig, det har jeg ikke brug for at vide, jeg er ligeglad."
Nu skal du endelig ikke misforstå mig, og tolke det som at jeg er ligeglad med folk, og specielt mine venner og bekendtskaber, men jeg må dog ytre mig om den mængde lort folk har det med at lukke ud. Meningsløse opdateringer om, om end endnu mere meningsløse hændelser. Til det kan eksemplet være, at man lader hele omverdenen vide at man nu ligger i sin seng, og med geografiske koordinater fra deres nyeste tiltag 'Check-In', kan resten af dine venner se på et kort hvor du ligger, så trygt, i din seng.

Jeg må også indrømme, at jeg i den seneste tid har været flittig til at bruge den integrerede blokerings knap, som giver muligheden for at filtrere den pågældende person fremtidige indlæg fra, hvis jeg selv mener de ingen relevans kommer til at have for mig. Især er den blevet brugt til at blokerer næsten samtlige spil der er at finde, da de på ingen måde gavner min fremtidige tilværelse med informationen om hvor langt den og den ven nu er med deres høst i FarmVille.
Uden den knap ville jeg nok have forladt Facebook.

Jeg skal dog ikke være en helgen – og det vil jeg heller ikke gøre mig selv til. Jeg selv udgiver også statusopdateringer, oveni købet slipper der nok en enkelt meningsløs statusopdatering igennem nettet i ny og næ – men, problemet jeg prøver at adressere lægger hos få personer som af den ene eller anden grund aldrig poster noget meningsfyldt – og de typer er vi vist alle venner med.
Jeg skal heller ikke sige mig fri for at poste om lort, i form af at jeg netop har udgivet et nyt indlæg, men det synes folk åbenbart er fint – for der er stadig folk der synes godt om.
Jeg må dog vist også bekende at der en gammel farm ude på nettet med mit navn på…

Men med det skifte, fra analog til digital, er der dog alligevel ting som er fantastiske. For fordelen ved at næsten alle bruger Facebook, er at man pludselig har en mulighed for at sammenarbejde om projekter, og derved oplyse hele pøblen om kommende begivenheder. Om der er en ny gymnasiefest på vej, eller om din kammerat holder 18 års fødselsdag er du altid opdateret og for det meste inviteret. Nu har vi ikke længere brug for at sprede invitationerne per mund, eller per postkuvert, man vælger blot fra en liste over ens venner, hvem der er inviteret og hvem der ikke
er.
Med skiftet kan vi genopleve festen fra i fredags, i form af billeder. Måske kan man være så heldig at finde den søde blondine man sad og snakkede med i 30 minutter, men som man dog ikke lige fik navnet på.
Kort sagt kan vi finde alle.


Når alt det er sagt, har jeg også fået lukket min dosering af mundlort om Facebook ud.
Jeg har også meget at takke Facebook for, blandt andet denne blogs overlevelse. For havde jeg ikke haft Facebook ville jeg aldrig kunne have udgivet et indlæg og kun i løbet af et par timer have haft 60 besøgende – sjovt nok alle sammen fra Facebook. Det giver mig en nem mulighed for at opdatere venner og bekendte om min nuværende position i det danske land, om end jeg står i vejkanten udenfor Vejle eller sidder på Christiania – så ved mine venner det næsten altid.
Når man tager det med ind i overvejelserne omkring vejningen af hvorvidt Facebook er en fordel eller ulempe, må det kun blive til den gode side. For pludselig kan vi komme i kontakt med gamle bekendtskaber, blive informeret om kommende begivenheder, genopleve festen fra i fredags, i smug kan vi holde øje med gamle venner og se om de stadig kan klare den.
Som noget nyt kan vi holde styr på mere end 500 mennesker som alle har det påklistrede stempel 'Venner'. Pludselig mister vi ikke længere kontakten til mennesker, og bekendtskaber svinder ikke ud, de holdes ved live via. Facebook.
Generation Y, som 'de' kalder os, har nok også nemmere ved at tage Facebook til sig, selvom der i stærkt stigende antal også kommer flere fra den gamle generation online - og pludselig kan man chatte med Moster Anne oppe fra Nordjylland og høre om hvor godt eller skidt familien deroppe har det. Vi har nemmere ved at acceptere, at for at bruge Facebook, overdrager du også en stor del af dit privatliv til offentlige skue, men det er vi allerede rustet til, da et socialt netværk over nettet ikke er noget nyt for os. Før Facebook var der Arto, MSN, Myspace, Friendster og et hav af andre sider med samme formål; at forbinde folk.
Vi har taget Facebook til os, det er kommet for at blive. Det er der ingen tvivl om, at det er allerede nu blevet en integreret del af vores hverdag, i form af et fantastisk middel til både oplysning og tidsspilde. Om end vi vil det eller ej, er Facebook noget som vi kommer til at døje med i lang tid endnu – Lige indtil det næste nye kommer.