Der er ikke noget at forstå

En af mine venner gik engang i terapi. Fordi han var rasende på sin eks-kæreste. Det kostede ham tusindevis kroner. Og var det hele værd. For det, han kom derfra med, var sætning: ”Der er ikke noget at forstå”. Sætningen var møntet på hans eks. Han havde nemlig brugt det meste af et årti på at prøve at forstå hende. Altså sådan virkelig forstå, hvorfor hun gjorde de ting, hun gjorde. Det tog psykologen et år at få ham til at forstå, at visse ting skal man bare ikke prøve at få til at give mening, men bare betragte. Uden at forholde sig videre til det.

Jeg har ikke gået i terapi. Det behøver jeg ikke. For nu har jeg jo sætningen. Jeg bruger den tit og ofte. For eksempel forstår jeg virkelig ikke finten med spejle på toiletter. Altså dem over vasken, når jeg vasker hænder, fint nok. Det er mere dem, der er placeret, så jeg kan sidde og betragte sig selv mens jeg besørger. ”Der er ikke noget at forstå”, siger jeg til mig selv, når jeg sidder og glor på mig selv med bukserne nede om anklerne, og med bekymret panderynke prøver at regne ud, hvem der synes, det er fedt at betragte sig selv i en sådan position.

”Der er ikke noget at forstå”, gentager jeg igen, når jeg ser bunkevis af mad ryge ud i containere landet over. Hvorfor er der ikke en eller anden klog, der kan finde ud af lave en mad-ligning, der går lidt bedre op, så de ikke skal dø af sult i andre steder i verden.

Forstår heller ikke hvorfor vi har fået lavet et samfund, der giver musikere, forfattere og tegnere seriøst mange penge for at lave dødssyge jingler og dingdong-tekster, mens dem, der vælger virkeligt at bruge deres talent, gerne ender med meget store minusser på kontoen.
Eller hvem forstår, hvorfor jeg cirka en gang om måneden ryger én cigaret og får det virkelig dårligt. Når nu den cigaret, jeg røg måneden forinden, gjorde mig lige så skidt tilpas? Jamen hvori ligger overraskelsen for mig?

Nej, der er ikke noget at forstå.

Heller ikke når jeg raskt væk bruger 499 kroner på en bluse. Og samtidig ved med mig selv, jeg uden at blinke ville ha' brugt 699 på den. Men kan man få mig til at give 3 kroner for en plasticpose i Føtex? Nix, ikke om man så vred armen op på mig. Pfff, jeg er jo ikke lavet af penge, vel!

Det kan også være vanskeligt at forstå, hvorfor der ligger en hel kasse cremefrøer i min skuffe på sygehuset, når jeg højt og tydeligt har erklæret denne uge som sukkerfri. Især når jeg nu ved, jeg løbende skal ud og sidde på toilettet og se mig selv og mine handlinger i øjnene…