Jeg er den gazelle, som æder løven før den æder mig, jeg er fluen på væggen som du er for langsom til at klaske.
Jeg er det sorte får, men samtidig den styrende i flokken, jeg er spinkel af bygning, men kan overgå en ordbog i skriftlig kamp.
Jeg er forstående og flink, men arrogancen i fysisk form, jeg er brændende varm, men samtidig kold som snefnuggene på din hud.
Jeg er livets lystige flamme, men dødens dårlige ånde. Jeg er lyset på den anden side af tunnellen, men mørket du lod forsvine bag din ryg.
Jeg er den søde drøm som tager dig med til paradis, men på samme gang mareridtet som brændmærker dit sind.
Jeg er dit spejlbillede som du forguder når du dit udsende har plejet, men jeg er ligeså vel den morgengrimme person som du i spejlet ser ved tidlig morgenstund.
Jeg er lysten, og jeg er længsel - Jeg er derimod ligeså meget trang, og begær. Jeg er håbet som du ser i nødens stund, men uheldet som rammer som et lynnedslag.
Jeg er kærligheden som kysser din kind blidt, med fugtige og bløde læber, efterfulgt af en knyttet næve som rammer, i en sky af tænder, blod og had.
Jeg er loyaliteten selv, men samtidig tvivlen som går tur igennem dig. Jeg er smilet på dine læber, og grunden til unødvendige tårer.
Jeg er freden som dit hjerte mærker på en stille aften, men den stress som du mærker dagen efter. Jeg er byrden, samt lettelsen.
Jeg er færdig med at skrive nu, men samtidig bliver jeg ved til evig tid. Jeg er godt klar over at dette indlæg er fucked up, men lige så er du... da du i din søgen efter ord, og inspiration, tager en rejse i mine ord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar