Michael. Vi bar ikke titlen som 'bedstevenner', men vi var tætte og vi havde noget specielt. Set tilbage, var du en af mine bedstevenner jeg vidste jeg ville have bag mig, selv hvis vi var uvenner. Du var en dreng med en helt fantastisk humor. En humor som ikke kan beskrives med ord. Den skulle bare opleves.
Det er endnu ikke engang to måneder siden, at du forlod os alle sammen alt for tidligt. Jeg går stadig og håber på, at jeg ser dig igen en dag… at du bare lige pludselig dukker op, fordi det hele var en ond drøm, jeg ikke kunne vågne op af. Jeg savner at du siger: "Hey Marc… du skal lige se hende her." Også du fortæller en helt masse om hende.
Os to. Vi var så forskellige som overhovedet muligt. Og alligevel… ikke. Du kunne ikke fordrage ’mainstream’ musikken… du var til techno og hardstyle og efter at have mødt dig… er der en del numre, jeg faktisk har forelsket mig utrolig meget i.
Men for at komme tilbage til det jeg ville fortælle dig:
Selvom du valgte at gøre som du gjorde den nat, forstår jeg dig og alligevel ikke. Jeg ved ikke om du have sprunget, hvis ikke du var påvirket af stoffer… jeg vælger ikke at have nogen fordomme om det, for hvad ændrer det, om du ville eller ej? Uanset hvor meget jeg spekulerer over hvad JEG kunne have gjort, hjælper det stadig ikke… jeg føler mig magtesløs, Michael. Jeg tror inderst inde at det er godt du har fået fred nu… jeg er bare så egoistisk at 'ønske dig tilbage', fordi JEG savner dig og synes livet er så meget svære uden dig.
Jeg ville rejse til verdens ende og hente dig, hvis det viste sig, at du gerne ville have det. Jeg ville dræbe for at du fik endnu en chance, hvis det var det du ville have… men det der ’piner’ mig mest er, jeg ikke ved hvad du allerhelst ville.
…for ’sidste’ gang jeg snakkede med dig, fortalte du mig jo godt du ikke havde det godt. Du fortalte mig at du ville… noget så grusomt jeg ikke kan skrive det ned. Jeg talte dig fra det… du lovede mig, Michael. Og nogen dage efter…
- Men jeg elsker dig, nu glæder jeg mig bare til jeg har haft en langt og lykkeligt liv, så jeg kan komme op og hilse på dig igen.
Men nu er du:
Den smukkeste stjerne der lyser op hver eneste aften. Du er den man ligger specielt mærke til, fordi du netop skinner så meget, som du nu gør. Den sang som er til dig fra mig, betyder alt for mig. Selv folk der ikke ’kender’ til bagtankerne bag den sang siger: ”Er ’End Of All Time’ til nogen speciel? Jeg kan virkelig mærke dig når du synger.” Så kan jeg smile og fortælle om dig, med et smil på læben.
Du hjælper mig på rette vej, selvom du ikke er her fysisk. Men jeg kan mærke dig… føler du iagttager mig i alt hvad jeg foretager mig. Jeg er stolt af dig.
Til Michael’s familie:
Jeg kan ikke takke jer nok for alt den ros og opbakning I til helhed har givet mig mht. Michael. Han kan godt være stolte af jer. Alle de søde tanker du har sendt mig, Charlotte. Jeg ville ønske jeg kunne give alt den støtte tilbage igen! Og Julie, du er uden tvivl en stærk pige, du forstår så mange ting…
Rest In Peace, Michael.
17 år… jeg forstår det stadig ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar