Du behandlede mig ikke med respekt. Du sagde at jeg ikke havde nogen talenter, at jeg var talentløs. Du sammenlignede mig evig og altid med Michelle. Du hoverede mig fordi jeg ikke var professionel kunst-skøjte-løber. Du forstod ikke at musik, det vat mit ?talent?? men selvom du fortalte mig hver dag at jeg ikke kunne synge, så sagde jeg til mig selv, at det skulle jeg nok selvfinde ud af.
Årene gik. Du blev mere og mere ondskabsfuld. Hvorfor?
Fordi at jeg ikke fandt mig i, at du skulle bestemme mine veje her i livet? Mine karakterer kommenterede du aldrig? ej heller når jeg kom hjem med 10 ?og 12-taller de sidste to år af gymnasiet.
Selvom jeg er blevet optaget på UNI, så er du fuldstændig ligeglad. Jeg forstår ikke hvordan en mor kan være så ?kold og kynisk? som du er. Det er mig en gåde? men ikke alting skal man forstå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar