Hvem siger at et forhold skal vare evigt?

Mit gæt er at hvis ægteskabet går i stykker (og uanset af hvilken årsag, for det her vil helt sikkert få skylden), så vil en masse mennesker hovere – alle dem hvis grundholdning i livet er at alle helst skal passe ind i små kasser, og hvis nogen prøver at kravle uden for dem, så skal de ha’ et gok i nødden (fordi det er bedst for dem selv, naturligvis). Vi SAGDE jo at det ville gå galt!


Uanset om de får ret, så kan jeg altså ikke lade være at spørge: Hvem helvede har sagt at et forhold skal vare evigt? Og hvem siger at alle ønsker at leve sammen med én person resten deres liv? Hvis Karens og Mortens forhold går i stykker (bare for at komme med et eksempel), er det slet ikke sikkert at det er en dårlig ting. Selvfølgelig vil en skilsmisse gøre ondt på dem begge to, men hvem siger at det er skidt for deres liv at blive skilt? Hvorfor er det absolut bedst at de bliver sammen?


Naturligvis bliver man formentlig gift fordi man har tænkt sig at blive sammen, men nogle går også ind i ægteskabet med en mere realistisk end romantisk tilgang til det. 'Til døden os skiller' betyder for nogle 'til vores lyst til at leve sammen dør'. For mere kan man da ærlig talt ikke love hinanden. Hvorfor i alverden skulle man?


Jeg aner ikke om Karen og Morten har den holdning til deres ægteskab, men jeg bliver bare lidt træt når det er argumentet for ikke at gøre noget der falder uden for rammerne. 'Det kan jo gå galt!' Ja, for helvede! Og hvis alt gik godt hele tiden, ville vi jo ikke rykke os en skid. Men det er som om at vi ikke må turde noget lige når det gælder vores parforhold. Der skal alt helst være trygt og forudsigeligt (i hvert fald hvad varighed angår). Og så bliver vi sådan nogle facademennesker der egentlig ikke rigtigt kender dem vi er gift med, men bilder os ind at vi er enormt tætte, mens vi skaber større og større afstand fordi alt det vi ikke tør dele, hober sig op imellem os. Og så bliver vi sgu alligevel skilt til sidst.


Det der undrer mig, er at nogen mener at de ved bedst hvordan man sikrer at ens parforhold ikke går i stykker. Det kunne da lige så godt forholde sig omvendt: 'Lever I monogamt siger du? Nej, det er altså noget skidt – I ender med at blive skilt!' Statistisk set er der i hvert fald noget der tyder på at det kan være lige så sandt.


Så Karen og Morten ender måske med at blive skilt – og hvad fucking så? Måske har de det så sjovere på vej mod enden end dem der bare bliver skilt fordi de røvkeder sig i deres trygge, forudsigelige, men ih, så pæne ægteskab.