I de seneste uger har jeg trampet rundt og være en smule fascineret af "fordomme" - de er spøjse, for vi har dem alle sammen, de er skidesvære at slippe af med, og frem for alt er de mildest talt drøngrimme at glo på.
Og alligevel er de vigtige for os - vi forsvarer dem med blod, sved og tårer, når et eller andet udøver angreb på dem, uden at ænse, at vi ville være langt mere fantastiske mennesker uden.
Jeg er ikke sikker på, at modsætningen til fordomme, som mange nok ellers ville postulere, er frisind. Frisind er i sig selv en fordom, ligesom ateisme er en tro. Jeg tror i stedet, at nysgerrigheden er fordommens modsætning.
Nysgerrighed er "evnen til at være villig til at afprøve" og "ønsket om at vide mere". Nysgerrighed anerkender dine egne præferencer, grænser og egen personlighed, men anerkender ligeledes andre menneskers unicitet. Derudover indeholder nysgerrigheden et ligestillende princip, idet der implicit i nysgerrigheden findes en antagelse om, at der er noget "spændende" at hente andre steder end i din egen lille verden.
Problemet med at gøre noget ved de der pokkers fordomme er, at det kræver, at du eksponerer dine allerfølsommeste sider: jeg evner til tider at pakke den slags godt ind i en masse ord, men en stor del af mine blogs er faktisk afsløringer af mine egne tidligere eller nuværende fordomme, som jeg igennem det skrevne forsøger at vende, dreje og provokere.
For jeg bryder mig ikke om at have fordomme: fordommene gør mig kedelig, grå, skadet og alt, alt for voksen og bitter. For blot 3 måneder siden havde jeg eksempelvis heftige diskussioner med min bedsteveninde, som var så fræk at mene, at prostituerede skulle have samme rettigheder som alle andre selvstændige. Bare det at indrømme, at jeg for daværende var af en helt anden opfattelse, gør mig nok lidt flov - pinligt, pinligt, pinligt!
Og sådan er der så mange eksempler: min holdning til prostitution, min holdning til det private erhvervsliv, min holdning til det seksualiserede samfund und so weiter - alle områder, hvor jeg, efter at have udfordret mig selv på den ene eller den anden måde - har fået tilføjet nuancer, fundet spændende problemstillinger og ikke mindst lært, at jeg har været pokkers dum!
Dog er der også områder, hvor afprøvelser af min forudindtagethed har medført, at mine holdninger har fået mere markant udtryk og hårdt optrukne grænser. Det gør sig eksempelvis gældende i forhold til min holdning til euforiserende stoffer, hvor jeg på alle leder og kanter opponerer mod en legalisering af nogen som helst art - uanset hvilket stof vi taler om.
Jeg har endnu ikke mødt en hard core narkoman (og jeg har mødt mange), som er kommet ud på den anden side for nu at fortale for legalisering af eksempelvis hash og skunk - tværtimod, hvorfor jeg har valgt at lytte, selvom det måske kan synes, at jeg derved indtager en rigid og firkantet holdning, som bestemt ikke er "frisindet", men dog alligevel afledt af min nysgerrighed.
Frisind - fuck det; det er vel i høj grad bare at lade være med at mene noget. Men nysgerrighed derimod flytter dig, flytter din grænser og sparker lidt til dine kedelige konstruktioner af verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar